Eksempler på intressante reparationer vi har lavet.  
       
  Klik på billedene nedenfor.    
       
 

 

Arnott Air Suspension i USA laver de fineste højdejusterbare luftaffjedringer der kan købes. Det er ikke Kina-dele, deres underleverandører er Bilstein og GoodYear. De laver fittings og trykluft komponenter der bare er godt kram. Jørgen ville geren have højdejustering og luftaffjedring på sin Rocket III og da skulle vi skaffe og montere det bedste vi kunne finde. Check billedserien fra monteringen ved at klikke billedet til venstre, og her er et par video fra afprøvningen...     Video 1     Video 2     Arnott katalog

       
 

 

Mogens skomager fra Sorø kom ind med en flot Norton Featherbed, 750 cc. Det er en cafe-racer stil-ikon, og den var flot renoveret. Desværre hver gang Mogens prøvede starte den, så smed den hans træsko ind til naboen. Og nu var han løbet tør for træsko og blevet træt i benet. Vi fik til opgave at tune den så den kunne startes og køre civiliceret til almindelig gadebrug. Bl.a. fixede vi udluftningen fra motoren, justerede karburatorerne, og det vigtigse: fejlsøgte den elektroniske tændning. Det var en Pazon, og efter meget bøvl og direkte kontakt med fabrikken i New Zealand, så fik vi en opdateret model og hjælp til indstilling, så at den spillede som den skulle. Uden at smide os af ved kickstart. :-)

       
 

 

En af vores heldigste kunder ringede og bad os hente sin Triumph Adventurer fra 1996 (Thunderbird med USA bagdel) fordi den lød mærkeligt i motoren. Vi tog MC-ambulancen og hentede cyklen. Det viste sig at den forreste knastkæde-guide var brækket et sted, raslet rundt en smule, hvorefter den var brækket en gang mere, og Niels meget klogt fik slukket motoren efter et stykke tid. Knastkæden havde hoppet over en tand og her sparede Niels et motorhavari (stempler, ventiler og topstykke) ved at slukke hurtigt. Det er både billigere og bedre at få noget nyt indmad i motorn end at finde en brugt motor efter et havari. Klik på billedet og se lidt billeder fra reparationen.

       
 

 

Vi fik en Triumph Thunderbird ind fra 1998 der skulle have skiftet knastkæde guides, plus selve knastkæden når motoren alligevel var åben. Vi har set Thunderbirds med 80.000 - 110.000 km på uret uden problemer med knastkæde guides. Men når vi hade åbnet denne her med kun 60.000 km og taget den forreste guide ud så havde den allerede et knæk. Så det var lige i tide vi fik skiftet de her guides. Ved ikke om det er kørestil eller andre tilfældigheder der gør at nogle motorer slider guides hurtigere end andre. Her var kunden heldig, og nu kan han nyde mange kilometer med sin motorcykel. Se album med lidt billeder fra arbejdet.

       
 

 

Der kom en BMW R 1200 C ind til service med olie, filter, ventiljustering, osv. Men den havde også startproblemer. Det viste sig at det store start-tandhjul havde fået smadret nogle tænder. Det sker når du f.eks. har en alarm der sluger strøm når motorcyklen står ubenyttet en længere periode. Startmotor med for svagt batteri går kun halvvejs i hak og så smadres tænder, eller så smadres starterclutchen i moderne maskiner. Så skal motorn adskilles og tandhjulet skiftes. Her er lidt billeder fra reparationen.

       
 

 

Ikke kun moderne motorcykler. Vi laver også klassiske og veteran motorcykler. Begge vores mekanikere har mange års erfaring fra normale reparationer, men også tuning og indstilling af motorcykler til race. Denne erfaring bruges til kundernes fordel. Her ser vi en eksempel på en Norton der sættes i stand, gøres køreklar, og køres til syn.

       
 

 

Her er et eksempel på en lidt sejere opgave. Det er en Triumph Sprint 885cc motor hvor vi skifter starter-clutchen der sidder helt inde midt i motoren, så man er nødt at splitte hele motoren ad før man kan komme til. Vi har lidt billeder fra opgaven. Det er ren nydelse for mekaniker-nørder. Klik på billedet til venstre.

       
 

 

Vi hade en Triumph Thunderbird Sport der skulle have stillet ventiler plus nye bremseskiver og klodser.

       
 

 

Vi fik en opgave på en Yamaha FZR600 Genesis der ikke ville køre. Manglende kompression afslørede en defekt toppakning. Før skiftet, så skal hele cylindertoppen afmonteres inklusive de sensitive overliggende knastaksler. Bagefter skal alle skruer monteres og spændes i den rigtige rækkefølge og det rigtige moment. Kan ikke laves uden Yamahas egne data. Så skulle karburatorerne renses og justeres, og til sidst så skulle vi skære og tilpasse potte og udstødning. En sjov opgave. Billeder til venstre.

       
 

 

Vi laver også andre motorcykler end Triumph.
F.eks. i den her billed serie skifter vi toppakningen og renser karburatorerne på en Kawasaki ZXR400.